Prisstigninger på brændstof!
I forbindelse med krigen i Ukraine og nu også i Iran samt verdenssituationen generel, oplever vi alle ekstreme prisstigninger på brændstof.
Prisen på vores brændstofforbrug er steget voldsomt, derfor ser vi os nødsaget til, at hæve prisen på servicevogn.
Prisstigninger fra 2024-2026
Gennemsnitsprisen pr. liter diesel 2026: Kr. 17,69–17,79
Gennemsnitsprisen pr. liter diesel 2025: Kr. 13,69
Gennemsnitsprisen pr. liter diesel 2024: Kr. 13,69
De ekstra omkostninger på stigende brændstofpriser, vil blive faktureret som engangsbeløb på faktura, så længe brændstofpriserne overstiger priserne fra 2025!
Vi følger prisen på brændstof, så vi kan indeksregulere!
Materiale priser i byggeriet fortsætter himmelflugt/2026
Markedet forventer konkrete prisstigninger på byggematerialer pga. krigen mellem USA og Iran, og som har direkte relevans for håndværker branchen.
Prisstigningerne opdeles således: Energi → produktion & transport → dyrere materialer.
TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer installatørerne til at vænne sig til et generelt højere prisniveau!
Læs hele artiklen: Materiale priser i byggeriet fortsætter himmelflugt
Forsinkelser på levering af produkter!
Den globale forsyningskrise skaber endnu engang flaskehalse, som gør det svært at få varer hjem til tiden. Det betyder, at kunderne kan komme til at vente med at få udført en opgave, til materialerne er leveret!
Vi forsøger at informere kunden om ca. leveringstid, hvis problemet opstår!
Mangel på arbejdskraft fortsætter!
Desværre bliver telefonen ikke altid besvaret indenfor rimelig tid, det skyldes ganske enkelt "mangel på arbejdskraft", vi skal nok vende tilbage, ingen bliver glemt!
Når Poul-Erik er hos kunderne, tager han ikke telefonen og lytter heller ikke til indtalte beskeder, derfor opfordres kunderne til at sende
Poul-Erik en mail i stedet for at ringe, send den venligst til peo@brillgaard.dk!
Eller, send en mail under "kontakt" til Poul-Erik, så besvarer han mailen når der er luft i arbejdsgangen!
Varmepumper!
I 2020-2022 havde vi en leveringstid på omkring 5-8 måneder på luft/vand varmepumper. Vi forsøgte at finde danske leverandører, som producerer luft/vand varmepumper, så vi ikke længere behøver vente på komponenter fra udlandet, det er lykkedes!
Kronoterm luft/vand varmepumper - brochure her!
Vi er blevet forhandlere af Kronoterm luft/vand varmepumper. Kronoterm fabrikken ligger i byen Gomilsko i Slovenien.
Kronoterm har udviklet varmepumper siden 1976, hvor produktionen startede i 1990. Kronoterm er kendt for sine gode produkter!
Kronoterm har formået at producere meget stabile og lydsvage luft/vand varmepumper, til stor glæde for kunden og "naboen"!
Leverandør af Kronoterm varmepumper ligger i Danmark, hvilket gør det nemt at modtage produktet inden for et par dage!
Metro Therm luft/vand varmepumper!
Vi er blevet forhandlere af Metro Therm luft/vand varmepumper. Metro Therm ligger i Helsinge, hvor de producerer deres egne produkter på egen fabrik. Metro Therm har udviklet og produceret varmepumper siden 1921.
Metro Therm leverer varme og varmt vand til hele Danmark – gennem varmtvandsbeholdere, fjernvarme og varmepumper. Både private kunder og VVS-installatører over hele landet kender Metro Therm for deres suveræne kvalitet og for produkter, der er nemme at installere og servicere. Metro Therm er i Helsinge i Nordsjælland - og det er din garanti for et produkt af den allerhøjeste danske kvalitet.
DVI luft/vand varmepumper - brochure her!
Samtidigt har vi også fået en aftale i hus med et andet dansk selskab, som sælger luft/luft og luft/vand varmepumper.
Vi er blevet forhandlere af DVI varmepumper, der leveres af DVI Energi, som sælger dansk producerede varmepumper via forhandlere i hele Danmark.
Så alt i alt, kan vi levere og montere luft/luft og luft/vand varmepumper indenfor rimelig tid, og håber selvfølgelig at det holder på den lange bane! Dog må vi erkende, at priserne på varmepumper også er steget, desværre nok noget vi kommer til at leve med fremover!
Vi monterer kun varmepumper vi selv leverer!
Vi monterer KUN varmepumper vi selv leverer, af hensyn til Garantien. Som importør har jeg ansvar for garantien, og derfor mulighed for at reklamere direkte til leverandøren ved evt. fejl og mangler inden for garanti-perioden. Det gør at kunden ikke behøver spekulere over evt. fejl og mangler, eller reklamationer senere i processen. Derfor er det en rigtig god ide, at lade mig hjælpe med anbefaling og bestilling af varmepumpen!
Benyt kontakt-formularen her, og fortæl om dine ønsker!
Du vil efterfølgende blive kontaktet, så vi sammen kan finde en løsning!
Mvh
Poul-Erik Olsen